FAQ - ofte stillede spørgsmål

Er sanseintegrationsproblemer et handicap?

Det er vel ikke mere et handicap end f.eks. at være nærsynet. Men det kan gøre hverdagen en smule mere besværlig, og man må tage nogle forholdsregler. SI-problemer kan være frustrerende, men der kan gøres noget ved dem, så barnet kan fungere stort set som andre børn på samme alder.

Er sanseintegrationsproblemer noget, man vokser fra, eller som går over?

SI-problemer går ikke over af sig selv. Derfor er det en stor fejl, når SI-børn f.eks. bliver sat til at gå børnehaveklassen om, fordi man ikke forstår deres problemer, og tror, det er noget, de vil vokse fra. Naturligvis udvikler børn sig hele tiden og bliver bedre til det, de ikke er så gode til, men SI-problemer skal der gribes ind over for, så vil børnene få det langt bedre og komme lettere gennem livet. Når det af og til kan synes, at problemerne er ”gået over af sig selv” uden indsats eller behandling, skyldes det ofte, at barnet med alderen bliver mere bevidst om, hvilke handlinger og reaktioner der er socialt uacceptable, og simpelthen bliver bedre til at skjule sit problem. Barnet kan stadig have store indre frustrationer, som bl.a. senere kan manifestere sig gennem tvangshandlinger og ensomhedsfølelse.

Kan voksne også have sanseintegrationsproblemer?

Ingen af os har perfekt sanseintegration, og selv om vi bliver bedre til at håndtere problemerne med tiden, findes der også voksne med særligt sarte sanser eller sanser, som ikke fungerer optimalt. En meget spændende bog om emnet er The Highly Sensitive Person af Elaine Aron (se litteraturlisten). Hun fortæller, at en del af befolkningen har langt mere følsomme sanser end andre, og det gør, at de kan have svært ved at klare at være sammen med mange mennesker på én gang, at være et sted med megen larm osv. Til gengæld er der også en positiv side ved den særlige følsomhed, disse mennesker har. De har ofte megen stor indlevelsesevne i andres problemer, er skarpe i analyse og har en udviklet sans for kunst og musik, netop fordi de opfatter små nuancer og detaljer, som andre overser.

Er SI-børn mindre intelligente end andre?

Nej, bestemt ikke. Mange af dem har høj intelligens, men det kan være svært for f.eks. skolen og omverdenen at få øje på pga. de problemer, de ofte har med f.eks. at koncentrere sig, skrive pænt og tro på egne evner.

Hvad med autisme, DAMP/ADHD og lignende – har det noget med SI at gøre?

Ja og nej. Der er træk ved SI-problemer, der kan minde om karakteristika, man ser ved ADHD eller autisme. Det skyldes bl.a., at de fleste ADHD-børn og autister ved siden af deres handicap også lider af SI-problemer. Men der er altså også "noget mere". Koncentrationsproblemer og urolig, rastløs adfærd karakteriserer både ADHD og SI-problemer, men ved SI-problemer kan problemet afhjælpes ved motorisk træning, børstning og hensyntagen til barnets sarte sansesystem (f.eks. at man prøver at skabe ro i rummet). ADHD er en mere konstant uro-tilstand, der kræver medicinsk behandling.