Motorik

Et af de meget karakteristiske træk ved børn med sanseintegrationsproblemer (SI-børn) er den svage motorik, ofte kombineret med dårlig balance.

Sætter man sig ind i børnenes sansemæssige problemer, er det egentlig meget forståeligt. Hvis man skal kunne styre sin krop, er det nødvendigt at bruge sanserne. Den taktile sans for at kunne mærke, hvordan man f.eks. bruger fingrene i finmotoriske øvelser. Synssansen for at kunne bedømme afstande og i det hele taget se, hvad man laver. Den proprioceptive sans for at vurdere, hvor megen muskelkraft man skal bruge, og hvordan kroppen befinder sig i forhold til ting og andre personer. Og endelig labyrintsansen for at kunne holde balancen i forskellige situationer. Når disse sanser ikke fungerer optimalt, bliver bare det at være med i et boldspil eller en fangeleg til en næsten uoverskuelig udfordring for barnet. Finmotoriske opgaver som at skrive, tegne eller lave ting med hænderne er tilsvarende svære. Hvis du vil have en fornemmelse af, hvordan det føles at have sanseintegrationsproblemer, kan du prøve at dække bord med havehandsker på eller skrive dit navn, mens du kun ser på papiret i et spejl.

Når børnene har så store problemer med den praktiske udførelse af disse opgaver, bliver det naturligvis endnu sværere at skulle gøre dem som del af en leg, i samspil med andre. Skal man også huske på regler for legen og eventuelt løse konflikter med de andre undervejs, er der ikke meget overskud til at have det sjovt.

Det gør, at mange SI-børn vælger simpelthen at undlade at deltage i motorisk prægede aktiviteter, hvis det kan lade sig gøre. De foretrækker at se på, frem for at kaste sig ud i noget, der virker helt uoverskueligt for dem, selv om det for andre børn bare er en sjov og enkel leg. Derfor får de heller ikke optrænet og videreudviklet de sparsomme motoriske færdigheder, de måtte have. Det er en ond cirkel.

Lav muskeltonus

Mange børn med SI-problemer lider også af lav muskeltonus. Det betyder, at kroppens muskler mangler grundlæggende spænding. Derfor virker børnene tunge og slappe, som en sæk kartofler. De hænger på stolen, retter sig ikke ordentligt op og har svært ved at følge med, når andre børn løber eller cykler, selv om de knokler, det bedste de har lært.

Børn med lav muskeltonus kan virke dovne, for helt almindelige aktiviteter som at sidde på en stol, skrive med blyant eller gå en lille tur kan kræve en enorm kraftanstrengelse fra deres side. De arbejder simpelthen dobbelt så hårdt som andre for at udføre en enkel bevægelse.

Det er meget vigtigt, at hypotone børn (børn med lav muskeltonus) mange gange om dagen får "vækket" kroppen med stimulering af sanserne. En gyngetur, lidt massage eller en god snurretur på en kontorstol kan være med til at sætte de slappe muskler i gang igen.

Læs en spændende artikel om lav muskeltonus her.