Tips til forældre

Det kan være meget svært at være forælder til et sanseintegrationsbarn. Små ting bliver til store problemer for barnet, og hverdagen er ofte præget af gråd og frustrerede udbrud. Der er imidlertid meget, forældrene kan gøre for at lette hverdagen både for sig selv og barnet. Her kommer nogle tips. Hvis du har andre, er du meget velkommen til at skrive til mig.

Forsøg at forstå barnet

Vigtigst af alt er forståelse. Den, som kan forstå, kan også tilgive. Når du som forælder ved, at struktur er vigtigt for dit barn, vil du også forstå, at kan være svært at skulle deltage i en – ellers spændende - projektuge på skolen, hvor der er vendt op og ned på alting. Når du ved, at din barns hud er ultrafølsom, vil du bedre kunne forstå og acceptere, at han nægter at gå med den fine, dyre trøje, farmor har givet ham, fordi sømmen kradser. Læs mest muligt om SI og forsøg at sætte dig i barnets sted med den nye viden, du har fået. Når du alligevel ind imellem har svært ved at forstå barnet, så prøv i det mindste bare at acceptere hans/hendes reaktion.

Bevar roen

Når barnet oplever usikkerhed og indre kaos, er det meget vigtigt, at den voksne bevarer roen. Lad dig ikke bringe ud af fatning over barnets måske irriterende adfærd, men tag det roligt og signaler, at alt er i orden. Frustreres han over skolearbejdet, så sæt dig roligt ned sammen med ham og sig: ”Jeg ved, at du kan klare det her. Lad os nu kigge på det sammen…”

Undgå kritik og bebrejdelser

Jesper Juul (”Det kompetente barn”) gør meget ud af at fortælle, at børn kan tåle meget, men ikke kritik. Det gælder i særlig høj grad for SI-børn. Deres selvtillid er i forvejen så ringe, at man virkelig skal være varsom med, hvad man siger til dem. Det er let at blive irriteret, når barnet klynker eller bryder sammen over noget, man selv synes er en bagatel, eller giver op over for opgaver, som man synes burde være lette. Måske synes man også, det er pinligt, hvis barnet får et frustreret sammenbrud i fuld offentlighed og ikke ”opfører sig ordentligt”.

Min personlige erfaring er, at i 95 % af tilfældene vil barnet utrolig gerne gøre det rigtige og glæde forældrene. Han eller hun formår det bare ikke. Mange forældre oplever, at deres barn fremstår som to forskellige personer: et modent, roligt og fornuftigt barn, som utrolig gerne vil glæde andre, og en hysterisk, klynkende dreng eller pige, som går fuldstændig i baglås i mødet med tilsyneladende enkle krav. Så mit råd er: Stol på, at dit barn ville gøre det rigtige, hvis han eller hun kunne, og lad være med at skælde ud. Fasthed er godt, men det er ”skæld-ud” og kritik bestemt ikke.

Skab en systematisk hverdag

SI-børn elsker orden og struktur. At vide, hvad man skal hvornår, er med til at give tryghed i hverdagen. Derfor er det godt at have system på hverdagen, f.eks. med en tavle på væggen, hvor man skriver, hvad barnet skal hver dag. Forbered barnet i god tid på særlige arrangementer som fødselsdage, vennebesøg og andet. Hvis barnet er ked af at skulle lave lektier, kan det måske hjælpe at have en fast dagplan, hvor lektielæsningen er sat på som et punkt. Så behøver forældrene ikke hele tiden at minde om det med et frustreret sammenbrud til følge.

Kom kriser i forkøbet

Prøv at have så meget styr på hverdagen, at du kommer nogle af dagens kriser i forkøbet. Hvis du ved, at barnet vil blive meget ked af at have glemt at lave lektier, må du som forælder være særlig opmærksom på, at det bliver husket hver dag. Hvis du ved, at din søn kun vil gå i løst tøj, så køb flere par, når du f.eks. finder et par bukser, han godt kan lide at have på. Hvis du ved, din datter bliver ulykkelig, hvis der ikke er flere rene sokker, så sørg for altid at have vasket, så hun undgår den frustration. Det kræver megen planlægning af forældrene, men det er det værd, og barnet vil føle sig mere elsket og tryg.

Sørg for, at barnet bevæger sig mest muligt

Ud over, at barnet bør få motorisk træning hos en kyndig fagperson, er det også meget vigtigt, at han eller hun får bevæget sig mest muligt i hverdagen. Ideelt er det, hvis I kan tage på løbeture eller cykelture sammen – det er også enormt hyggeligt samvær. Svømning er også en god aktivitet. Jo mere kroppen trænes, jo mere kan den ”klare sig selv”, dvs. der frigøres energi fra hjernen til andre ting – f.eks. indlæring eller socialt samspil. Nogle steder kan man finde særlige motorikhold, men forsøg ellers at finde sportsaktiviteter, der passer til barnets niveau. Kan han eller hun klare at deltage på et almindeligt gymnastik- eller boldspilshold, er det virkelig sundt og godt. Men vælg aktiviteterne med omhu – undgå helst konkurrencepræget sport.

Giv barnet tid, opmærksomhed og kærlighed

Et SI-barn har endnu mere end andre børn brug for at føle sig elsket. Glæd dig over dit barn, og lad ham/hende mærke det.