Sanseintegrationsproblemer

Sanseintegration er den proces, der foregår i hjernen, når vores sanseindtryk skal bearbejdes. Vi modtager konstant indtryk fra vores sanser, og disse indtryk sorteres og bearbejdes i hjernen. Nogle af dem er mindre vigtige og skal sorteres fra (f.eks. støj fra gaden, den svage lyd af en radio inde hos naboen), mens andre skal få os til at reagere (telefonen, der ringer, eller vores barn, der græder ude i sin barnevogn).

Men ikke alle formår at bearbejde sanseindtrykkene lige effektivt. Ingen af os har perfekt sansebearbejdning og –integration. Hos nogle børn fungerer processen imidlertid så dårligt, at det giver dem problemer på mange områder i livet. Uheldigvis er det ikke altid umiddelbart indlysende, at disse problemer hænger sammen med dårlig sanseintegration.

Sanseintegrationsproblemer kan populært sagt beskrives som en ”trafikprop i hjernen”. Det er et udtryk, der er hentet fra den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres (se litteraturlisten), som var en af de første, der beskrev dette emne videnskabeligt.

Normalt sorterer vi hele tiden i sanseindtrykkene, så vi kun hæfter os ved det væsentlige. Bor man i nærheden af en jernbane, vil man efterhånden slet ikke lægge mærke til lyden af toget, der kører forbi, mens gæster måske vil bemærke, at ”det var dog en forfærdelig forstyrrende larm.” Mange sanseintegrationsbørn (i det følgende: SI-børn) har netop svært ved at sortere sanseindtryk fra, og derfor forstyrres deres koncentration ofte af verden omkring dem. Et barn, som skal lave regneopgaver i skolen, kan måske slet ikke koncentrere sig om dem, fordi der er larm på gangen, eller fordi en søm i hans sokker sidder lidt skævt.

SI-børn oplever tit sanseindtryk mere intenst end andre. Det gør ondt i deres hovedbund at få redt hår, det lunkne vand i brusebadet brænder dem, og de synes ofte, lyset er for skarpt, og lyde for kraftige. Tøjet irriterer, hvis det sidder lidt skævt, strammer eller har en kraftig søm. Mange SI-børn vil kun gå i joggingtøj. Jeg husker en morgen, hvor min søn grædende sagde: ”Hvorfor skal det dog gøre så ondt at tage sokker på?!” Andre mennesker synes måske, de er pylrede, fordi de græder mere, når de slår sig, og altid klager over at have ondt et eller andet sted.

”Kræsen” er et andet stempel, som SI-børn risikerer at få. De er ofte ekstra følsomme over for mad, der smager anderledes eller har en anden konsistens. Som helt små er mange svære at vænne fra mælk til fast føde. Nogle har også svært ved at klare kraftige lugte.

Besynderligt nok er der også SI-børn, der har det lige modsat. De synes ikke at mærke, når de slår sig, og de søger kraftig sansestimulation – larm, vilde gyngeture, stærk mad. Disse børn kan virke meget urolige og "uopdragne" på omgivelserne, og de lader ikke til at lære af deres erfaringer. De har måske svært ved at sidde stille i skolen og kommer hele tiden ud i problemer, fordi de skubber, maser og vælter rundt.

SI-problemer har med alle livets områder at gøre. Disse børn er påvirket af problemerne både på det motoriske, psykologiske, indlæringsmæssige og sociale plan.

Senest opdateret 5. august 2005.