To gange om året stiller danskerne uret – en time frem om foråret og en time tilbage om efteråret. Overgangen til sommertid markerer starten på lysere aftener og ofte også en livlig debat om, hvorfor vi egentlig fortsat ændrer på tiden. Men hvad er egentlig baggrunden for sommertid, og hvordan påvirker denne tidsforskydning vores hverdag, helbred og velbefindende?
I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor Danmark overhovedet skifter til sommertid, og hvad det betyder for os som samfund og som individer. Vi dykker ned i historien bag ordningen, undersøger de gode intentioner om energibesparelse, og ser på, hvordan kroppens indre ur reagerer på den pludselige ændring. Samtidig kaster vi et blik på den igangværende debat om sommertidens relevans – og giver dig gode råd til, hvordan du bedst navigerer overgangen til de lysere måneder.
Historien bag sommertidens indførelse
Idéen om sommertid opstod allerede i slutningen af 1700-tallet, men det var først under Første Verdenskrig, at flere europæiske lande – herunder Danmark – indførte ordningen for at spare på energien.
Ved at stille uret en time frem om foråret kunne man udnytte de lyse aftener bedre og dermed reducere forbruget af kunstigt lys. Efter krigen blev sommertiden dog hurtigt afskaffet igen, men vendte tilbage under Anden Verdenskrig af samme årsager.
I årene efter krigen blev sommertiden indført og afskaffet flere gange, før den i 1980’erne blev permanent i hele EU, inklusive Danmark. Baggrunden var stadig ønsket om energibesparelser, men også et håb om at fremme trivsel og udnytte dagens lyse timer mere effektivt.
Lyset, energien og de gode intentioner
Når vi hvert forår stiller uret en time frem, handler det først og fremmest om at udnytte lyset bedre. Tanken er, at vi ved at forlænge de lyse aftener kan spare på energiforbruget, fordi vi ikke behøver at tænde lamper og andre lyskilder lige så tidligt som ellers.
I de mørkere tider, hvor elektricitet var dyrt og knapt, var det især vigtigt at udnytte sollyset mest muligt.
Sommertiden blev indført med gode intentioner om både at fremme energibesparelse og at give folk flere vågne timer med dagslys – noget, der kunne bidrage positivt til både arbejdsglæde og fritidsliv. Selvom vi i dag har et andet energiforbrug end tidligere, lever ønsket om at udnytte lyset fortsat, og mange ser stadig frem til de længere, lyse aftener, når sommertiden begynder.
Hvad sker der, når uret bliver stillet frem?
Når uret bliver stillet frem til sommertid, springer vi en time over – typisk natten mellem lørdag og søndag sidst i marts. Det betyder, at klokken pludselig er en time mere, end den var dagen før, og at vi får en time mindre at sove denne nat.
Den praktiske konsekvens er, at solen står op og går ned en time senere i forhold til normaltid. Det mærkes især om aftenen, hvor det bliver lyst længere, hvilket mange oplever som en fordel.
Til gengæld kan morgenerne føles mørkere og mere træge i begyndelsen, fordi kroppen skal tilpasse sig en ny døgnrytme. I praksis indebærer det, at vi skal huske at stille ure, vækkeure og andre tidsindstillinger frem med én time, så vores dagligdag følger den nye tid.
Kroppens reaktion: Søvn, humør og trivsel
Når Danmark skifter til sommertid, mærker mange hurtigt, hvordan kroppens indre ur kommer på arbejde. Den tabte time kan forstyrre søvnmønstret, hvilket især kan mærkes som træthed og uoplagthed i de første dage efter overgangen.
På hvad-er-klokken-nu.dk kan du læse meget
mere om Hvorfor har Danmark sommertid.
For nogle kan det tage op til en uge at vænne sig til den nye rytme, og det kan påvirke både humør og koncentrationsevne. Søvnmangel gør os ofte mere irritable, og flere oplever et fald i trivsel, indtil kroppen har tilpasset sig den nye døgnrytme.
Særligt børn og unge, samt personer med faste rutiner eller søvnproblemer, kan være ekstra følsomme overfor skiftet. På længere sigt oplever mange dog, at de lyse aftener bidrager positivt til humøret og giver mere energi, når først kroppen har vænnet sig til sommertidens rytme.
Debatten: Er sommertid stadig relevant?
Debatten om sommertidens relevans har taget til i de senere år, både i Danmark og resten af EU. Mange argumenterer for, at de oprindelige fordele – som energibesparelser og bedre udnyttelse af dagslyset – ikke længere har samme vægt, da vores energiforbrug i dag er markant anderledes end for 50 år siden.
Samtidig peger flere undersøgelser på, at overgangen til sommertid kan forstyrre søvnrytmen og påvirke både helbred og trivsel negativt, især for børn og ældre.
Modstanderne af sommertid mener derfor, at det er på tide at afskaffe ordningen og vælge én tid hele året. Omvendt hævder tilhængere, at de lyse aftener om sommeren bidrager til mere udendørsliv og social aktivitet. Diskussionen er derfor stadig aktuel, og spørgsmålet om, hvorvidt sommertid har en plads i det moderne samfund, splitter både politikere og befolkning.
Sådan håndterer du overgangen bedst
Overgangen til sommertid kan føles som et lille jetlag, fordi døgnrytmen bliver forstyrret, når vi mister en time. For at gøre overgangen lettere kan det hjælpe at forberede kroppen i dagene op til skiftet. Prøv for eksempel at gå i seng og stå op 10-15 minutter tidligere hver dag et par dage før, så kroppen langsomt vænner sig til det nye tidspunkt.
Undgå koffein og skærmlys sent om aftenen, da det kan gøre det sværere at falde i søvn.
Husk også at komme ud i dagslys tidligt på dagen – det hjælper kroppen med at justere den indre biologiske ur. Hvis du oplever træthed i dagene efter overgangen, så vær ekstra opmærksom på at få nok søvn og tage det roligt. På den måde kan du lettere finde ind i den nye rytme og minimere generne ved sommertid.
